Sennep - hører til som én af de mange ting, der altid optræder i madlavningen - enten som supplement til - f.eks. hamburgerryg eller forskellige former for pålæg - eller som selvstændig ingrediens (Se f.eks. opskriften på Beef Wellington)
Her får du en udgave, der renser luftvejene. Du kan selv eksperimentere med mængderne af de forskellige ingredienser.
Ingredienser:
2 dl. sennepspulver
5 spsk. honning
2 dl creme fraiche
3 spsk mørk (og god) rom
Fremgangsmåde:
Si sennepspulveret ned i creme fraichen og tilsæt derefter de øvrige ingredienser. Det hele røres godt sammen til en fuldstændig ensartet masse. Derefter smages din sennep til med salt - og evt. noget mere af creme fraiche eller honning. Til sidst kommes din sennep på skoldede glas og sættes i køleskab i 3-4 dage før brug.