Pickles (Sennepspickles)

Pickles er én af de ting, der bare bliver både bedre og billigere af at du selv laver dem. Vær opmærksom på at du ikke kan lave dem samme dag som de skal bruges. Her er der nemlig tale om én af de ting, der virkelig kræver forberedelsestid. Dine pickles skal (hvis det skal være helt rigtigt) stå i en måned - før de er klar til at anvende. (Kortere tid kan dog også gå).

Ingredienser

1 liter vand

110 g salt

1,2 kg grøntsager (mindst 5 forskellige slags). Grøntsagerne skal være faste. Jeg bruger normalt blomkål (eller broccoli), gulerødder, bladselleri, grønne asparges og røde pebre.

6 dl. lagereddike

400 g sukker

35 g sennepspulver (Colemans)

1 tsk karry

1/4 tsk cayennepeber

atamon

 

 

Dag 1

Start med at koge en saltlage af vand, salt og ½ dl eddike. Når lagen koger (og alt salt er opløst) tages gryden fra varmen og stilles køligt.

Grøntsager klargøres:

Dækbladene tages af blomkålen og kålen skilles i små buketter. (200-250 g ialt)

Gulerødderne, bladselleri og røde pebre skæres i små tern. (200 - 250 g af hver af grøntsagerne)

Den træede ende af de grønne asparges skæres fra. De grønne asparges snittes fint.

ALT det du har skåret fra grøntsagerne lægges i en frysepose og fryses ned. Det kan senere bruges til bouillon.

Grøntsagerne lægges i saltlagen, når lagen er helt afkølet.

 

 

Dag 2

Når dine grøntsager har stået i saltlagen i 24 timer - er de klar til brug.

Tag en tilpas stor gryde og kog 2-3 liter vand i den. Men vandet koger op sier du grøntsagerne fra saltlagen. (Saltlagen kasseres). Når vandet koger kommes grøntsagerne i vandet, vandes bringes til atter at koge op. Derefter skal grøntsagerne trække i 10 minutter.

Krydderierne blandes grundigt med melet, så farven bliver helt ensartet. Derefter koger du de resterende 5½ dl eddike med sukkeret. Når blandingen koger kommer du UNDER MEGET KRAFTIG OMRØRING blandingen af mel og krydderier. Blandingen koges godt igennem. Det er STÆRKT, men bliv ved at røre. Hvis du ikke kan undgå klumper, må du si klumperne fra.

Grøntsagerne tilsættes og det hele koges igennem i 3-4 minutter. Derefter tilsætter du (ca. 2 spsk) atamon til blandingen - og bliver ved med at røre i ca. 1 minut yderligere.

 

 

Blandingen hældes på atamonskyllede sylteglas, der lukkes før blandingen bliver helt kold.

Og så kommer det værste: Nu stilles glassene køligt og mørkt i 1 måned. Derefter er dine pickles klar og kan - udover som tilbehør til pålæg og kødretter - bl.a. bruges til remoulade.